FAMLY er en platform vi bruger til at kommunikere, sende billeder og meddele om aktiviteter, arbejdslørdag, fester, ferie eller andet. Hovedferier, som uge 7, uge 42 og sommerferie, bliver også (og alene) kommunikeret på Famly. Hver morgen tjekker både personale og forældre med børn ind på en Ipad (der hænger på væggen) – her skriver I hvem der henter barnet og hvad tid. På samme måde tjekker I ud om eftermiddagen. Dette er en sikkerhed, hvis der skulle opstå en nødsituation, så det er vigtigt, at I husker dette. Det er også i denne platform at I udfylder barnets stamkort, og det er vigtigt, at I udfylder alle felter. Der følger en gratis app med, som vi beder jer hente i jeres app-store og bruge.
I forbindelse med registreret afhentningstidspunkt, er det vigtig både for vores planlægning og for vores troværdighed, når børnene spørger, at I giver besked eller retter tidspunktet, hvis I pludselig ikke kan afhente på det angivne tidspunkt alligevel. Mange børn bliver urolige og har brug for forudsigelighed angående afhentning.