Om morgenen starter vi i vuggestuens fællesrum, de børn der møder tidligst bliver tilbudt lidt morgenmad. Mellem 8:30 og 9:00 går børnehavebørnene tilbage i deres ende, inden der er samling på stuerne og formiddagsmad, efterfulgt af aktiviteter.
Vi ser gerne, at barnet deltager i formiddagsmad. Dette forum er vigtig for barnet og dets sociale forståelse. Det er særligt en værdifuld stund i vuggestuen og det er meget forstyrrende for alle, når den bliver afbrudt af afleveringer. Denne stund fylder lidt mindre i børnehaven, da det er frivillig om barnet har behov for mad.
I sommerperioden prioriterer vi at være ude indtil frokost, særligt på de varmeste dage, når solen er skarpest, for at skåne børnene for middagssolen.
11:00 er der frokost i hele huset, hvorefter dem der sover middagslur bliver lagt.
Eftermiddagene går typisk med leg, inde eller ude, alt efter hvordan vejret ser ud, indtil der er eftermiddagsmad kl. 14:00
Vuggestuen er fordelt på to stuer, Rød og Orange. Stuerne er aldersintegreret fra 0-3 år med både piger og drenge på begge stuer. I Børnehaven hedder stuerne Gul og Grøn og er for de 3-6 årige. Barnet er tilknyttet en stue, på alle stuer findes både pædagoger og medhjælpere. Bliver der særlige hensyn, der skal tages til barnet, vil det altid være pædagogen fra stuen der tager over. I hverdagens mere voksenstyrede aktiviteter, som hovedsageligt er om formiddagen, arbejder vi gerne på tværs af stuerne. Her arbejder vi med aldersopdeling, hvor børnene er sammen med dem, som de senere kommer i børnehave med. Dette for at sikre, at vi skaber bånd mellem de kommende børnehavebørn. Og det samme gør vi i børnehaven, hvor de børn der skal i skole, får styrket båndene mellem dem.
I Jellerød Børnegård arbejder vi meget med overgange i børnenes liv. Det kan både være overgang mellem vuggestue og børnehave, men også fra børnehave til skole.
Personalet er et dynamisk team og vi samarbejder med hinanden om at give de bedste betingelser for børnene. I vuggestuen fylder rutiner og basale behov, som mad og søvn en del. Vores fokus er tryghed, nærvær, og udvikling, da det er i denne periode af barnets liv, at udviklingen går stærkest